Strand skal genetableres

Sommerhusejerne i Dalbybugten skal genetablere stranden. Det kræver Kystdirektoratet.

I begyndelsen af sidste uge blev gravemaskiner kørt ind på stranden for at bygge en sandvold. Det skete efter, at der den 1. marts var varslet forhøjet vandstand, og det fik sommerhusejerne til at reagere. Derfor byggede de volden, selvom det var imod reglerne.

Nu har beboerne fået en reprimande af Kystdirektoratet, fordi arbejdet blev sat i gang uden tilladelse. De har samtidig fået besked på at genetablere stranden senest 1. april.

Sommerhusejerne sætter nu deres lid til, at de senere på foråret får lov til at bygge et rigtigt dige - denne gang med tilladelse fra myndighederne.

Oversigt

    Oversigt