I det fynske folks tjeneste

Strandvænget bør rives ned

Det omstridte bosted Strandvænget ved Nyborg bør rives ned i stedet for at gennemgå en omfattende renovering til 100 millioner kroner, siger rapport.

Det er konklusionen i en ekstern konsulentrapport, som RegionSyddanmark har fået udført af ingeniørfirmaet Alectia A/S.

På baggrund af ingeniørfirmaets anbefalinger er dommen også klar
fra regionens egen bygningsafdeling:"Bygningsafdelingen anbefaler en løsning, hvor hele bygningen inkl. sokler fjernes, og at der således bygges helt nyt", skriver driftsdirektør for socialområdet, Jens Jørn Bøvling i et notat i sagen.

Onsdag bliver forretningsudvalget i regionen orienteret i sagen, hvor
embedsmænd fra Region Syddanmark anbefaler at skrinlægge en
planlagt renovering og ombygning af tusindevis af kvadratmeter
bosted i Nyborg.

Den skulle have været gennemført som del af en længe ventet helhedsplan på Strandvænget, som i dag er delt op i fire nye afdelinger, skriver Fyens Stiftstidende.