Strandvænget skal moderniseres

Institutionen Strandvænget i Nyborg skal moderniseres. Men det bliver en dyr omgang.

Region Syddanmark har regnet ud, at det vil koste mellem 185 og 200 millioner kroner, at gøre den kendte institution tidssvarende.

En renovering vil betyde, at beboerne fremover får moderne lejligheder med eget badeværelse. Det vil også betyde, at der kun skal være 100 beboere i stedet for de 159, der er i dag.

Strandvænget blev landskendt tidligere på året, da TV2-dokumentaren "Er du åndsvag?" afslørede horrible forhold for beboerne. 

Region Syddanmark og Nyborg Kommune håber, at Strandvænget er endelig moderniseret om fem år.

Oversigt

    Oversigt