Stråtækt ejendom nedbrændt

Nytårsfyrværkeri mistænkes for at være skyld i, at en stråtækt ejendom i Hasmark på Nordfyn nedbrændte nytårsnat.

Branden blev anmeldt omkring klokken 01.30 natten til fredag i ejendommen på Østerballevej i Hasmark på Nordfyn.

Da brandfolkene nåede frem var ilden allerede så kraftig, at den firlængede landejendom ikke stod til at redde.

Nærmere undersøgelser skal afklare årsagen til branden, men umiddelbart mener myndighederne, at en nytårsraket eller andet fyrværkeri har antændt stråtaget.

Beboerne i ejendommen var ikke hjemme, og ingen mennesker kom til skade ved den voldsomme brand.

Oversigt

    Oversigt