Streetbasket og hiphop i Vollsmose

Lørdag bliver Vollsmose omdannet til en basketballlejr med professionelle basketspillere, dygtige hiphop DJs og respekterede rappere. Bag arrangementet står GAM3 Camps som bruger utraditionelle midler til integration i socialt belastede kvarterer.

-

Integration på gadeplan

Grundtanken er: hvis unge i socialt belastede kvarterer ikke vil komme til den organiserede idræt, så må idrætten komme til de unge.

Derfor besøger GAM3 Camp henover sommeren 14 belastede kvarterer, heriblandt Vollsmose.

Mellem kl. 11 og 16 coacher blandt andet det amerikanske drible-fænomen, Clarence \"Mugsy\" Leggett, der er kendt fra Harlem Globetrotters. Desuden er danske baskettalenter assistentcoaches.

Musikken leveres blandt andet af odenseanske DJ LeBon, DJ CARS10 og rapperne Oli & Sam og PmJacob.

Lovende resultater
En effetmåling lavet i københavnske basketball-klubber viser at GAM3 har haft betydning for hver tiende ungdomsspillers indmeldelse i en klub.

Ved at bruge de unge rødders egne udtryksformer, streetbasket og hiphop, fungerer GAM3 som et semi-organiseret alternativ og medvirker til at sluse de unge ind i den mere etablerede idrætsverden.

Oversigt

    Oversigt