Strejke: Alle får direkte besked

Alle de patienter på de fynske sygehuse, der bliver berørt af konflikten, vil få direkte besked fra sygehuset.

Der kommer konflikt på sundhedsområdet fra 16. april 2008. De 11 forbund i sundhedskartellet vil nu strejke.

Alle de patienter, der bliver berørt af konflikten, vil få direkte besked fra sygehuset, oplyser Region Syddanmark.

Strejken omfatter bl.a. sygeplejersker, jordemødre, bioanalytikere og portører, og derfor vil strejken få konsekvenser for mange patienter. Det gælder hovedsageligt patienter, der skal opereres eller behandles, men hvor det ikke er livstruende.

De patienter, der bliver berørt af strejken, får direkte besked fra sygehuset, og alle vil samtidig blive oplyst om deres rettigheder.

Ventetidsrettighederne sikrer, at patienten i visse tilfælde kan blive behandlet på et privathospital enten i Danmark eller i udlandet, hvis det ikke er muligt at gennemføre behandlingen indenfor en måned.

Alle alvorligt syge patienter vil naturligvis fortsat få behandling. Det gælder f.eks. for patienter med akut opstået sygdom, kræftsyge, eller patienter, der allerede er indlagt. Fødende kvinder bliver heller ikke afvist. Det er kun jordemoderkonsultationer, der kan blive berørt.
Et nødberedskab vil under hele konflikten sikre, at der bliver taget hånd om alle patienter med livstruende sygdomme. Enhver tvivl vil komme patienten til gode.

Oversigt

    Oversigt