Strejke i Nyborg Statsfængsel indstillet

En aftale om et kommende møde mellem de ansatte, ledelsen og en neutral person fra Kriminalforsorgen med henblik på at løse problemerne fik mandag aften fængselsbetjentene i Nyborg Statsfængsel til at indstille den overenskomststridige strejke.

-

/ritzau/

De ansatte har strejket på grund af de - ifølge medarbejderne - utålelige forhold på stedet. Ifølge talsmand for de strejkende fængselsfunktionærer Michael Ytting gik betjentene i arbejde igen fra klokken 21.45.

\"De overvagtmestre, afdelingsledere og andre, der har været her i løbet af dagen, vil blive afløst af et hold fængselsbetjente, der møder ind på natholdet her til aften\", sagde Michael Ytting.

Han var fortrøstningsfuld med hensyn til det kommende møde, der er planlagt at skulle finde sted onsdag.

Oversigt

    Oversigt