Strejke på Faber

17 markisemontører på fabrikken Faber i Ryslinge har nedlagt arbejdet. 30 andre medlemmer af Metal har nedlagt arbejdet i sympati. Fjernelse af et tillæg er årsagen.

-

17 markisemontører på fabrikken Faber i Ryslinge har nedlagt arbejdet. 30 andre medlemmer af Metal har nedlagt arbejdet i sympati. Fjernelse af et tillæg er årsagen.

Der bliver ikke sat markiser fra Faber op i disse dage. Markise-montørerne har nedlagt arbejdet, og resten af medlemmerne af fagforeningen Dansk Metal på Ryslinge-virksomheden Faber har nedlagt arbejdet i sympati, beretter DR Fyn.

Strejken brød ud mandag, da rejsemontørerne, der rejser rundt i landet og sætter markiser op - fik fjernet et ulempetillæg. De 17 montører nedlagde arbejdet, og 30 andre metal-medlemmer fulgte trop.

På et fagligt møde tirsdag morgen blev de 47 metal-medlemmer enige om at fortsætte strejken, fortæller tillidsmand Bjarne Nielsen.

På nuværende tidspunkt er der ikke udsigt til forhandlinger mellem ledelse og ansatte, siger han. Strejken betyder, at en lang række virksomheder, byggepladser og offentlige kontorer ikke får sat markiser op i disse dage.

Oversigt

    Oversigt