Strejke på Lindø

Maskinerne står stille på en del af det store værft her til eftermiddag. Medarbejderne er gået hjem i protest mod dårlige sikkerhedsforhold.

Det er elinstallationsfirmaet YIT, smedefirmaet LH og ventilationsfirmaet GK's mere end 300 medarbejdere, der har nedlagt arbejdet.

- Vi har afleveret en liste med krav til sikkerhedsforbedringer, som ledelsen må se på, hvis vi skal genoptage arbejdet, siger Kim Kolding, der er fællestillidsmand hos YIT, der beskæftiger omkring 200 personer på værftet.

Medarbejderne er i gang med at bygge tre nye patruljeskibe til Søværnet - men de må altså vente lidt endnu. Foreløbig indtil i morgen tidlig, hvor medarbejderne tager stilling til, om de skal fortsætte arbejdsnedlæggelsen.

Oversigt

    Oversigt