I det fynske folks tjeneste

Strejke på Svansø

Godt 25 produktionsmedarbejdere på Svansø Foods i Nørre Aaby har torsdag morgen nedlagt arbejdet.

Lønforhandlinger i hårdknude

Svansø, der producerer marmelade, dressinger og desserter, blev torsdag morgen ramt af arbejdsnedlæggelse. Tillidsrepræsentant Marie Fønss oplyser til TV 2/FYN, at godt 25 medarbejdere har nedlagt arbejdet tidligt torsdag morgen.

- Folk er gået hjem fra arbejdet, fordi vores lønforhandlinger er gået i hårdknude, fortæller Marie Fønss.

Lønforhandlingerne har stået på siden 24. april, og parterne har åbentbart ikke kunnet komme til nogen form for enighed.

Tillidsrepræsentanten kan ikke fortælle noget om, hvor længe arbejdsnedlæggelsen kommer til at stå på.