Strejken er slut: Alle busser kører igen

Det oplyser FynBus på deres hjemmeside. Chaufførerne er sure over ny køreplan.

Strejken er slut, og de regionale busser kører igen fra klokken 10.00.

- Der vil være lidt følgevirkninger af strejken, men vi forventer, at de regionale busser kører normalt igen i løbet af 1-2 timer, skriver FynBus.

Mandag morgen nedlagde chaufførerne hos Tide Bus arbejdet, og det betød, at flere fynboer forgæves ventede på bussen.

Ifølge TV 2/FYN og TV 2's oplysningen skyldtes strejken utilfredshed med den nye køreplan, der trådte i kraft søndag. 

- Problemet har grebet om sig det seneste stykke tid. Blandt andet med udfordringer med nye køreplaner. Men det skal jo helst ikke gå ud over passagererne, fortæller Jim Hansen, der er fællestillidsmand i Tide Bus til TV 2/FYN.

3F Vestfyn uddyber problematikken med den nye køreplan:

- Jeg har talt med tillidsrepræsentanten, som siger, at der i forbindelse med køreplanen er sket ændringer i vagttider og turnusser, som de mener, chaufførerne skulle have fået varslet i bedre tid, fortæller Finn Ole Christiansen, der er faglig medarbejder i 3F Vestfyn til tv2.dk.

 

 

 

 

 

Oversigt

    Oversigt