Stribe af biltyverier i Nyborg

For anden gang på en måned er et boligkvarter i Nyborg blevet hærget af biltyve. Torsdag morgen havde politiet i Nyborg foreløbig modtaget 8-9 henvendelser fra bilejere, der havde fået bilruderne lirket op.

-

For anden gang på en måned er et boligkvarter i Nyborg blevet hærget af biltyve.
Torsdag morgen havde politiet i Nyborg foreløbig modtaget 8-9 henvendelser fra bilejere, der havde fået bilruderne lirket op.

To bilmærker ramt
Bilerne har alle stået i parcelhuskvarteret Pilshuse i det nordvestlige Nyborg, og tyvene har koncentreret sig om et par bilmærker.
Vagthavende Asbjørn Larsen vil dog ikke sige noget om, hvilke bilmærker det drejer sig om, for politiet vil undersøge, hvorfor det er let for tyvene at lirke ruderne op på netop de biltyper.

Der er typisk stjålet autoradioer og andet elektronisk udstyr fra bilerne.

Politiet forventer, at antallet at anmeldelser i løbet af dagen kan løbe op i det dobbelte.

Teorien er, at det er en østeuropæisk bande, der står bag tyverierne.

Oversigt

    Oversigt