Stribe af brande i Odense NV

Natten til fredag opstod der brand i fire affaldscontainere, et cykelskur og en spejderhytte indenfor en forholdsvis lille radius i det nordvestlige Odense. Politiet mener, brandene er påsat.

-

Natten til fredag opstod der brand i fire affaldscontainere, et cykelskur og en spejderhytte indenfor en forholdsvis lille radius i det nordvestlige Odense. Politiet mener, brandene er påsat.

Lidt over midnat udbrød der brand i en affaldscontainer udfor Saxovej 22 og tre containere udfor Saxovej 36. En af sidstnævnte containere stod tæt på et cykelskur, som der gik ild i, og både skur og indelukkede cykler blev svært beskadiget.

Tre timer senere blev en spejderhytte raseret af brand på Beravænget, få kilometer fra Saxovej. Her opstod ilden i noget brænde, der lå ved hyttens ene hjørne.

På stedet blev der fundet en spritdunk, hvorfor politiet er overbevist om, branden var påsat.

Det samme gælder containerbrandene på Saxovej.

\"Ganske vist kan der opstå ild i affaldscontainere ved uheld eller skødeløs omgang med for eksempel aske. Men at det skulle ske i fire containere på to adresser samtidig er for påfaldende, siger kriminalkommissær Frits Hendriksen Nielsen, Odense Politi

Oversigt

    Oversigt