Strid om nedrivning af gammel skole

Lokale kræfter ønsker at bevare bygningerne, som engang husede Paarup Skole. Men Odense Kommune vil derimod rive nogle af bygningerne ned.

By- og Kulturudvalget i Odense Kommune skal den 26. marts 2019 tage stilling til, om to bygninger ved den gamle skole i Paarup skal rives ned.

Bygningerne står i dag tomme med træplader for vinduerne, efter at der for flere år siden blev konstateret skimmelsvamp.

Odense Kommune har nu søgt om tilladelse til at rive to af bygningerne ned for at skabe bedre udeforhold for Paarup Skoles elever.

Men den plan møder modstand blandt lokale indsjæle.

- Det er vigtigt at bevare det landsbymiljø, som er det eneste, der er tilbage af det gamle Paarup Sogn. Det er så ærgerligt, hvis det hele bliver opslugt af Odense, siger leder af Paarup Lokalhistoriske Arkiv Karin Ramskov Andersen.

Paarup Foreningen er også utilfredse med planerne om at rive de to bygninger ned. Formand for foreningen, Lars Lysholm, forslår, at bygningerne i stedet sættes i stand, til glæde for skolens nuværende elever, fortæller han til TV 2/Fyn.

- Skolen ligger centralt overfor Paarup Kirke og udgør en vigtig del af vores historie om udviklingen fra landsogn til driftig forstadskommune,siger han.

Lokal vil lave lægehus

Morten Andreasen, direktør for byggefirmaet Allround Byg i Tarup, købte for nogle år siden forsamlingshuset ved siden af skolen og indrettede det til sundhedshus. Han har gennem flere år forhandlet med Odense Kommune om et køb af bygningerne. Men nu har han fået et nej.

- Jeg ville gerne indrette en lægeklinik i bygningerne, siger Morten Andreasen.

Forslaget om at rive bygninger ned været sendt i høring og fristen udløb torsdag. Nu skal forvaltningen så gennemgå høringssvarerne inden sagen sættes på dagsordenen By- og Kulturudvalget den 26. marts 2019.

Medlem af By- og Kulturudvalget, Anders W Bertelsen (S), siger i dag til TV 2/Fyn, at det er en kompliceret sag, og at han ikke vil tage stilling for eller imod  nedrivningen, før han har fået en grundig orientering på udvalgsmødet.

Paarup Skole cirka 1910
Paarup Skole cirka 1910
Foto: Paarup Lokalhistoriske Arkiv
Paarup Skole cirka 1939
Paarup Skole cirka 1939
Foto: Det Kgl. Biblioteks luftfotosamling
Paarup Skole cirka 1952
Paarup Skole cirka 1952
Foto: Det Kgl. Biblioteks luftfotosamling
- Det er vigtigt at bevare det landsbymiljø, som er det eneste, der er tilbage af det gamle Paarup Sogn. Det er så ærgerligt, hvis det hele bliver opslugt af Odense, siger leder af Paarup Lokalhistoriske Arkiv Karin Ramskov Andersen.
- Jeg ville gerne indrette en lægeklinik i bygningerne, siger Morten Andreasen, direktør for byggefirmaet Allround Byg i Tarup.

Oversigt

    Oversigt