Strid om Ramadanfest i Odense fortsætter

Odense Kommunes integrationsråd afholder igen i år Ramadanfest trods protest fra viceborgmester Alex Ahrendtsen, DF.

Mandag 6. oktober fra kl. 13-17 fejrer Kommunes integrationsråd afslutningen af ramadan-måneden på Flakhaven i Odense.

Odense Kommune, Integrationsrådet og de frivillige etniske foreninger er i gang med planlægningen af festlighederne.

Men Alex Ahrendtsen, viceborgmester i Odense for Dansk Folkeparti, opfordrer rådmand Erik Simonsen til standse støtten til Ramadan-festen.

- Jeg er virkelig forundret. Integrationsrådet skal arbejde for alle indvandrere i Odense. Rådet viser nu med al tydelighed, at det anser det som sin fremmeste opgave at gennemtrumfe en islamisk dagsorden. Der er meget, der tyder på, at Integrationsrådet er blevet kuppet af islamister. Det er et snævert flertal, der sætter sig igennem. Et flertal, som er valgt af nogle få hundrede personer. Vi kan lige så godt omdøbe rådet til Islamisk Råd, siger Alex Ahrendtsen.

I oktober 2007 markerede Odense sig som den første by i Danmark, der holdt Ramadanfest.

Oversigt

    Oversigt