Strid om sunket skib

Igennem flere år har Bogense Kommune forgæves kæmpet for at få fjernet et gammelt skib fra havnen. Lørdag sank skibet, men det fik blot striden til at blusse op, for hvem skal nu betale for at få skibet hævet.

Ejeren af skibet, Karen Petersen, giver kommunen skylden for at båden er sunket, fordi havnefogeden har placeret skibet på en for udsat plads.

- Hvis ikke havnefogeden ikke havde lagt skibet på den plads, og hvis han ikke havde sat de fortøjninger på, som han har sat, så var det her ikke sket, siger Karen Petersen

Hun vil nu bede sin advokat undersøge, om regningen for at hæve skibet igen kan sendes videre til kommunen. 

Skæbnens ironi

Hvis Bogense Kommune ender med at få regningen, så er det skæbnens ironi. Det er nemlig blandt andet frygten for den situation, der har fået kommunen til at kæmpe for at tvinge skibet ud af havnen.

- Nu står vi med et problem, som kan give nogle økonomiske konsekvenser, siger Jørgen Møller, der er formand for Teknik- og Miljøudvalget i Bogense.

Oversigt

    Oversigt