Strid om Tællelyset

Både Odense Bys Museer og Rigsarkivet vil have det nyligt fundne eventyr, Tællelyset, af H C Andersen.

Eventyret blev fundet i Odense, men det blev fundet i en af Rigsarkivets kasser, så det tilhører Rigsarkivet.

Men Odense Bys Museer mener, det rettelig hører til i H C Andersens Hus i Odense.

Her har man brug for noget, der kan trække publikum.

For siden rekorden i fødselsdagsåret 2005 med 200.000 gæster har tallet ligget nede omkring 100.000 gæster.

Skal behandles rigtigt

Selvom museumschef Torben Grøngaard Jeppesen i Odense er sikker på at få fingre i eventyret, er det ikke bare sådan lige.

Formidlingschef på Rigsarkivet, Jeppe Bjørn, siger, at Tællelyset gerne skal bevares i mange år - gerne for evigt.

Det kræver, at det opbevares på rette vis og kun udstilles i korte perioder.

- Det skal ikke permanent udsættes for kunstigt lys og skiftende temperaturer, siger Jeppe Bjørn.

Oversigt

    Oversigt