Strid om tørstige bier

En nabo til en biavler i Lunde ved Stenstrup var så træt af, at naboens gul-og sort stribede gæster konstant fløj hen til hans vandhul for at drikke, at han klagede til kommunen.

-

En nabo til en biavler i Lunde ved Stenstrup var så træt af, at naboens gul-og sort stribede gæster konstant fløj hen til hans vandhul for at drikke, at han klagede til kommunen.

Biavleren havde ellers, efter opfordring fra kommunen, lavet sit eget vandhul, så bierne ikke behøvede at drikke hos naboen. Men det nyttede ikke noget, bierne foretrak stadig naboens vandhul.

Sagen endte med, at en ekspert fra Danmarks Biavlerforening og medlemmer fra teknik-og miljøudvalget i Egebjerg iførte sig gummistøvler for at besigtige bistanderne, skriver Fyns Amts Avis.

Da der ikke findes megen lovgivning om bier, har det været svært at finde nogle klagepunkter.

Bi-eksperten konkluderer dog, at biavleren skal forsøge at opnå samme pH-balance i sit vandhul som naboen, så bierne ikke foretrækker naboens vand, bare fordi det smager bedre. 

 

Oversigt

    Oversigt