I det fynske folks tjeneste

Strikker til for tidligt fødte børn

02:02
01:09

Camilla Mader Laugesen fra Tommerup (th) afleverer hjemmestrikket børnetøj på OUH

1 af 3

Over 200 kvinder strikker tøj til for tidligt fødte børn indlagt på blandt andet OUH. De er ellers henvist til at blive iført sygehusets alt for store tøj.

Det alt for store hospitalstøj er til stor gene for de bittesmå børn, der er født for tidligt.

Samtidig føler mange forældre, at det hvide tøj får børnene til at se syge ud, selvom de ikke er syge.

Derimod er nogle flotte farver med til at give børnene personlighed.

Startede på Facebook

Det fik tre kvinder til at oprette Facebook-gruppen Strik til neonatale på Skejby Sygehus i Aarhus, i maj 2012.

Den har siden fået mere end 200 medlemmer, navnet er skiftet til: Strik til børn på neonatalafdelinger vest for Storebælt, og der strikkes nu også til børn på OUH.

Alt tøjet strikkes i tre størrelser, så forældrene kan finde det rette til lige deres barn.

Første portion tøj blev afleveret torsdag på OUH.

Blandt modtagerne var lille Julius, der er født fem uger for tidligt - iøvrigt på datoen: 12. 12. 2012.

Besøg Strik til børn på neonatalafdelinger vest for Storebælt

Ved du noget? Så send os et tip