Strømkabel under Storebælt vil koste 1,2 mia. kr.

Nyt strømkabel på 600 megawatt under Storebælt kan være i drift tre år efter anlægsbeslutningen, fremgår det af et oplæg fra elforsyningsselskaberne.

-

Nyt strømkabel på 600 megawatt under Storebælt kan være i drift tre år efter anlægsbeslutningen, fremgår det af et oplæg fra elforsyningsselskaberne.

Et kabel under Storebælt vil samlet set have en positiv økonomi og kan være i drift tre år efter en anlægsbeslutning. Det fremgår af oplæg som de to selskaber med ansvar for vores elforsyning, Elkraft System og Eltra, har sendt til regeringen.

Dermed er der for første gang fælles fodslag mellem de to selskaber og mellem Øst- og Vestdanmark om, at der er god økonomi i et kabel under Storebælt.

Parterne mener, at et kabel på 600 MW til 1,2 milliarder kroner vil give fordele for forsyningssikkerheden, for beredskabet og vil begrænse muligheden for, at selskaber kan udøve markedsmagt. Det skriver Ingeniøren.
/ritzau/

Oversigt

    Oversigt