Strynø færgen kæmper i isen

Den hårde vinter gør det svært for øfærgen "Strynboen" at klare rutefarten mellem Rudkøbing og Strynø.

Hvor en færgetur til Strynø normalt tager 29 minutter, tager det nu op til halvanden time for den lille færge. De store mængder is gør det umuligt at overholde tidsplanen.
- Efter at færgen er blevet gjort længere, har den sværere ved at komme gennem isen, forklarer Strynboens skipper, Steffen Bech, til TV2/FYN.

Den lille færge får dog hjælp af de lidt større kolleger på søen.
- Når vi møder Marstalfærgen, sejler den foran os og fungerer som isbryder, siger Steffen Bech.
Alligevel har isproblemerne betydet, at en af morgenafgangene nu bliver aflyst.
 

Oversigt

    Oversigt