I det fynske folks tjeneste

Strynø-kaptajn dømt for spiritussejlads

En 49-årig skipper fra Langeland er blevet frataget retten til at sejle i et år. Mandag blev han dømt for at have sejlet fuld på Strynø-færgen.

Episoden foregik 4. december sidste år, hvor han sejlede fire dobbeltture med færgen mellem Langeland og Strynø. Han blev anholdt kl. 18.30, hvor en blodprøve viste en promille på 2,20.

Kaptajnen blev også idømt 30 dages fængsel, der blev gjort betinget, da skipperen i stedet skal gøre samfundstjeneste i 30 timer samt betale en bøde på 20.000 kr.

Kaptajnen har forklaret, at han natten før spiritussejladsen havde været til en fest, hvor han indtog store mængder alkohol. Derudover havde han under den sidste sejlads til Rudkøbing drukket en enkelt øl.

Den 49-årige skipper modtog dommen.

Ved du noget? Så send os et tip