I det fynske folks tjeneste

Studenter i kano skød ind gennem altandør

Fulde studenter i udklædningstøj skød med luftpistol ind gennem en åbentstående altandør til en kvinde ved Odense Å. Nu er de anholdt.

Festlighederne tog formentlig overhånd, da et par studenter tidligt torsdag morgen sejlede ned ad Odense Å i en kano.

De to-tre unge mænd skød fra kanoen med en luftpistol ind gennem en åben altandør, hvor lejlighedens kvindelige beboer fik sig en grim forskrækkelse.

En af de unge mænd var klædt i camouflagetøj, mens en anden ifølge politiet var klædt ud som hippie med guitar.

- De blev anholdt ved Skovsøen længere oppe ad åen, og vi skal nu have afklaret, om de skød mod altanen bevidst, siger vagtchefen ved Fyns Politi, Per Stærebo.

Kvinden har en lille hund, der ofte opholder sig på altanen, og det skal blandt andet afklares, om de unge mænd i en blanding af kådhed og fuldskab har skudt efter den.

I første omgang sigtes to af studenterne for gadeuorden, mens politiet arbejder på at afklare, om en tredje ung mand også var med i kanoen.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.