Studerende fra Skårup skal til Odense

Læreruddannelsen på Fyn skal samles i Odense.

Dermed får 400 studerende i dag at vide, at deres uddannelsessted skal lukke, og de i løbet af det kommende år skal overflyttes til seminariet i Odense.

Samtidig lægges der op til at nedlægge de 35 fuldtidsstillinger på uddannelsen fordelt på afdelingerne på Sydfyn, i Odense og på lærerseminariet i Jelling, der også hører under University College Lillebælt.

Beslutningen blev taget mandag på et ekstraordinært bestyrelsesmøde og skyldes især dårlig økonomi.

- Jeg er personligt meget ked af konsekvenserne for det traditionsrige seminarium i Skårup, som nu lukkes. Men hensynet til faglighed og økonomi taler for sig selv, og bestyrelsens beslutning afspejler rettidig omhu. Samtidig vil vi med en styrket profil sikre det fremtidige fundament for en læreruddannelse både på Fyn og i Jelling, siger bestyrelsesformand Poul Erik Madsen.

Der vil være studerende i Skårup indtil 1. september 2011.

De tekniske og administrative funktioner vil blive neddroslet løbende med start fra årsskiftet 2010.

Oversigt

    Oversigt