I det fynske folks tjeneste

Vrede studerende: Blokader og aktioner mod nedskæringer

Torsdag morgen blokerer eleverne Svendborg Gymnasium og forhindrer lærerne i at komme ind. I Odense er der arrangeret demonstrationer. De studerende er vrede over udviklingen på deres uddannelser.

Eleverne på Svendborg Gymnasium til stormøde torsdag morgen

For tredje år i træk kalder Uddannelsesalliancen torsdag til protestaktioner mod nedskæringer på uddannelser.

Bag demonstrationerne står 40 foreninger og forbund i sammenslutningen Uddannelsesalliancen, der ifølge talsperson Sana Mahin Doost er dybt bekymrede og frustrerede. I Odense er der arrangeret demonstration på Amfipladsen klokken 16.00, men flere gymnasier vil bliver præget at demonstrationer allerede fra morgenstunden.

- Vi er utilfredse med, at vi kan se, at vores uddannelser bliver forringet år for år.

- Helt konkret kan vi se, at lærerne løber stærkere, har dårligere tid til vejledning og at der mangler værktøj på værkstederne på erhvervsuddannelserne, siger hun.

Læs også Gæsterne strømmer til Studenterhus Odense

Kernen i de unges frustration er det omstridte omprioriteringsbidrag, der betyder, at uddannelsesinstitutioner bliver beskåret med to procent om året.

Det vil frem til 2020 betyde nedskæringer for knap 15 milliarder kroner, har Uddannelsesalliancen regnet sig frem til.

Allerede klokken 7.40 bliver Svendbog Gymnasium blokeret af de studerende.

- I anledning af de milliardnedskæringer der bliver lavet på uddannelse, og millionnedskæring her på Svendborg gymnasium, vil flere hundrede elever i protest forhindre både lærer og administration fra at undervise, torsdag, skriver Sofus Flor i en pressemeddelelse.

Uddannelsesminister Søren Pind (V) har ikke haft tid til et interview om sagen.

Af statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) åbningstale i Folketinget tirsdag fremgik det dog, at regeringens regnestykke ser helt anderledes ud.

- I disse år bruger vi flere penge på uddannelse end nogensinde. Mere end 30 milliarder kroner alene til ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Det er en stigning på 30 procent over ti år, sagde statsministeren.

Det er sådan set ikke forkert, men stigningen i udgifterne skyldes, at der kommer markant flere unge ind på uddannelserne.

Dermed er problemet ifølge Uddannelsesalliancen, at der trods stigende udgifter reelt bliver færre penge per studerende.

- Så runger det altså hult og er en skændsel, når man lægger det frem, som om der bliver satset på uddannelse, siger Sana Mahin Doost.

Samme frustration over det "politiske spin" har Annette Nordstrøm Hansen, formand i Gymnasieskolernes Lærerforening.

Ifølge hende har nedskæringerne haft den direkte konsekvens, at der nu er 1100 færre gymnasielærere i forhold til sidste år.

- Vi har altid haft en ambition om, at næste generation var bedre uddannet end den foregående, men det er vi ved at sætte over styr i øjeblikket, siger hun.

I regeringspartiet Liberal Alliance mener man, at uddannelserne godt kan spare, uden at det går ud over forskning og undervisning.

- Overalt i den private sektor er man vant til at kigge kritisk på sin produktivitet og forbedre den. Der er offentlige ledere måske ikke vant til at se på produktiviteten på samme måde, siger uddannelsesordfører Henrik Dahl (LA).

Demonstrationerne i København, Aarhus, Odense, Aalborg og Rønne starter alle klokken 16.00.