I det fynske folks tjeneste

Studerende kan beholde sin findeløn

Den 27-årige kvindelige studerende, der i marts fandt 620.000 kr. i en flaskecontainer får nu lov til at beholde hele sin findeløn uden at skulle betale skat eller blive trukket i sin SU.

-

Den 27-årige kvindelige studerende, der i marts fandt 620.000 kr. i en flaskecontainer får nu lov til at beholde hele sin findeløn uden at skulle betale skat eller blive trukket i sin SU.

Det er Regeringen, der nu ændrer lovgivningen, så en findeløn ikke længere skal beskattes eller have indflydelse på SU.

Ærlighed skal ikke straffes

- Jeg bryder mig ikke om nidkærhed i skattespørgsmål. Det kan ikke være rigtigt, at mennesker skal straffes, fordi de er ærlige, siger skatteminister Svend Erik Hovmand (V) til Fyens Stiftstidende.

Den 27-årige Pernille Jakobsen fik en findeløn på 10 procent, altså 62.000 kr. for at være ærlig og indlevere de mange penge, hun fandt. Men det var ikke meget, hun fik ud af den check, hun modtog. På grund af et sæt indviklede skatte- og SU-regler fik hun ikke en krone ud af sin ærlighed. Men nu får hun altså hele beløbet udbetalt. Skattefrit.

 

Ved du noget? Så send os et tip