I det fynske folks tjeneste

With or Without EU: Studerende på Fyn siger “see EU later”

Studenterhuset i Odense afholder karaokeaften med brexit-relaterede sangtitler som Sinéad O'Connor-hittet “Nothing Compares 2 EU” og U2-balladen “With or Without EU”.

00:50

Sangene fra irske og britiske kunstnere bliver lavet om og sunget fredag aften på Studenterhuset i Odense, så de passer til brexit. Video: Ritzau Scanpix-collage

Sangene fra irske og britiske kunstnere bliver lavet om og sunget fredag aften på Studenterhuset i Odense, så de passer til brexit. Foto: Ritzau Scanpix-collage

1 af 2

Studenterhuset i Odense markerer den famøse dato 29. marts med en stor brexit-fest fredag aften.

Læs også Overblik: Det kan der ske i brexit-land efter afstemning

Selv om de britiske politikere og EU har besluttet at udskyde brexit på ubestemt tid, holder Studenterhuset fast i at holde brexit-festen, der har været planlagt i månedsvis.

Det fortæller den nordirske arrangør Michael Magee til TV 2/Fyn. Han har de seneste mange år boet i Odense og arbejder som kommunikationsansvarlig for Studenterhuset.

Prince skrev i midten af 1980'erne "Nothing Compares 2 U", som irske Sinéad O'Connor hittede med for 30 år siden.  Foto: Ritzau Scanpix

Karaokeaften med spøjse titler

Et af højdepunkterne ved brexit-festen fredag aften vil være underholdning i form af Brexit Karaoke, hvor der er rig mulighed for at være kreativ med sangtitlerne, så de passer til brexit.

- Man må kun synge britiske sange eller sange, der har med brexit at gøre, for eksempel “With or Without EU”, “Never Gonna Give EU Up” eller “Nothing Compares 2 EU”, siger Michael Magee med henvisning til de populære sange af irske og britiske kunstnere - blandt andre U2, Rick Astley og Sinéad O'Connor.

I løbet af dagen vil der være forskellige events på Studenterhuset. Der vil blandt andet blive spist småkager og drukket britisk te. Klokken 19 vil der være politisk debat om brexit, europaparlamentsvalget og Danmarks rolle i EU. Debatten foregår på engelsk.

The Edge, Bono og resten af U2 hittede i 1987 med "With or Without You".  Foto: Ritzau Scanpix

Studerende fra EU-lande

Michael Magee ved ikke, hvor mange gæster der dukker op - ikke mindst fordi det kan være, at nogle vælger at droppe arrangementet, eftersom brexit ikke som planlagt kommer til at ske 29. marts.

Han regner dog med, at det primært er studerende fra andre EU-lande end Danmark, der vil dukke op.

- Jeg gætter på, at omkring 60 procent af deltagerne er fra EU, men ikke fra Danmark. Derfor kører vi programmet på engelsk, siger Michael Magee.

00:52

Michael Magee giver sine bud på, hvilke sange der kan blive sunget fredag aften på Studenterhuset.  Video: Ole Holbech

Luk video

Michael Magee er fredag formiddag ved at gøre klar til brexit-fest på Studenterhuset. Foto: Ole Holbech

Der er pubquiz om brexit klokken 20.00, mens karaokeunderholdningen efter planen går i gang klokken 21.30.

Hvis du er interesseret i at deltage i brexit-festen på Studenterhuset, kan du læse mere om begivenheden på Facebook. Der er gratis adgang.

Den konservative politiker John Bercow har været speaker for Underhuset i det britiske parlament siden 2009. Han er blevet nærmest symbolet på brexit, briternes farvel til EU.  Foto: Ritzau Scanpix