Studerende udvikler opskrift for overskud på spil

To studerende på Syddansk Universitet er i fuld gang med at udvikle noget der kan blive en bombe under Dansk Tipstjeneste og andre bookmakere. Ved at analysere 6000 fodboldkampe vil de to studerende udvikle en matematisk formel, der kan sikre overskud i spil.

-

Rune Jeppesen og Christoffer Christensen er netop nu ved at fodre en computer med alle facts fra 6000 forskellige fodboldkampe. Målet er at udvikle en matematisk formel, der kan sikre spillere overskud på spil.

- Det er ikke fordi, vi selv har en voldsom spilletrang. Men ud fra en statistisk indgang er det en interessant udfordring, siger Rune Jeppesen til bladet Ny Viden.

Rune Jeppesen og Christoffer Christensen har allerede scoret et 11-tal for deres bachelor-projekt og nu er de gået i gang med at udbygge deres arbejde på overbygningen ved Institut for Matematik og Datalogi.

Deres foreløbige arbejde afslører allerede nu, at chancen for gevinst er klart størst, når man spiller på favoritterne i stedet for at satse på overraskelser og bedre odds. Derudover skal man ikke kun spille hos én bookmaker, men tjekke hvor oddsne er bedst.

De to matematikere har indtil nu udviklet en formel, der kan beregne sandsynligheden for udfaldet af en kamp, når man kender oddset.

Oversigt

    Oversigt