Studiejob fører til job

Studerende gør klogt i at skaffe sig et job, mens de studerer. Det øger chancen for at få job, når studiet er overstået. Det viser en undersøgelse, som blev præsenteret på Karrieredagene på Syddansk Universitet.

Næsten hver femte nyuddannede får job direkte via studiejobbet. Og endnu flere nyuddannede får job, fordi studiejobbet vejer tungt på CV?et.

Det viser en undersøgelse lavet af CA a-kasse, som er en a-kasse for højtuddannede.

Den blev præsenteret på job- og karrieremessen, Karrieredagene, på Syddansk Universitet, torsdag.

Har studiejob med på messe

67% af de virksomheder, der deltager i Karrieredagene har tilbud om studiejob med.

Og ifølge karrierekonsulent hos CA a-kasse, Lars Ulrik Jeppesen, gør de studerende klogt i at slå til. Ellers risikerer de at komme bagerst i køen, når de skal finde arbejde efter at studiet er overstået.

- Dimittenderne kæmper med hinanden om jobbene, men de skal også kæmpe med de mange, som har mistet jobbet under krisen. De har masser af erfaring og er svære at hamle op med, når CV?et er blankt, siger Lars Ulrik Jeppesen.

Knap halvdelen har job

På Syddansk Universitet har 41% af de studerende et studierelevant job.

36% har et job, som ikke er studierelevant, mens 23% ikke har et job.

Lidt over halvdelen af dem vælger jobbet fra for at koncentrere sig om studiet.

Resten ville gerne have et job, men kan ikke finde et.

På job- og karrieremessen, Karrieredagene, på Syddansk Universitet deltager 46 virksomheder.

31 af dem har tilbud om studiejob. 32 virksomheder har tilbud om fuldtidsjob med.

Oversigt

    Oversigt