Stukket ned med kniv

En 62-årig mand blev i aftes stukket ned med kniv på gaden i Aarup. Gerningsmanden var en ung mand, som han mødte tilfældigt,  oplyser politiet.

62-årig mand overfaldet af forbipasserende

En 62-årig mand blev i aftes stukket ned med kniv på gaden i Aarup. Gerningsmanden var en ung mand, som han mødte tilfældigt,  oplyser politiet.


Overfaldet skete på hjørnet af Indre Ringvej og Ormehøjvej i Aarup ved 19.30-tiden. Den 62-årige var ude at gå, da en mand på 20-25 år bad om en cigaret. Den 62-årige havde ingen, og de gik videre i hver sin retning. Kort efter vendte den unge mand om og stak den 62-årige i ryggen med en kniv.


Et ægtepar havde kort før passeret de to og fik mistanke om, at der var noget galt. De kørte tilbage til stedet og hjalp den 62-årige ind på et nærliggende plejehjem, hvor personalet alarmerede Falck og politi.


Den 62-årige blev indlagt på Odense Universitetshospital og meldes i dag uden for livsfare.


Gerningsmanden beskrives som 20-25 år, 180 centimeter høj og almindelig af bygning. Han var sorthåret og formentlig udlænding. Han var iført lyse bukser, mørk bluse og en sandfarvet trekvartlang jakke. Oplysninger til politiet i Assens på telefon 64 71 14 48.  

Oversigt

    Oversigt