Person påkørt af lastbil på Fynske Motorvej

En person blev mandag formiddag påkørt af en lastbil på Fynske Motorvej. Ulykken lukkede midlertidigt motorvejen ved Nyborg.

Mandag formiddag var Fynske Motorvej kortvarigt lukket mellem afkørsel 46 Nyborg Vest og 47 Langeskov i retning mod Jylland. 

Det skyldtes, at en person var blevet påkørt af en lastbil. 

Det oplyser Fyns Politi på Twitter. 

- Fynske motorvej: En person er bragt på sygehuset i kritisk tilstand efter at være blevet påkørt af en lastbil. Der er ikke yderligere oplysninger hverken om personen eller omstændighederne, skriver politiet. 

Motorvej lukket i tre kvarter 

Ulykken skete omkring klokken 11 mandag formiddag, hvorefter motorvejen blev lukket ned mellem afkørsel 46 og 47 og trafikken ledt væk. Omkring klokken 11.40 blev det ene spor igen åbnet for trafik. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet har ikke yderligere kommentarer til den tilskadekommendes tilstand.

Omkring klokken 12 oplyser Fyns Politi på Twitter, at der er ryddet op efter uheldet, og at begge spor igen er farbare, og at køen er afviklet. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt