Styrelse vil lukke nyreafdeling på OUH

Odense Universitetshospital skal ikke længere være center for transplantationer af nyrer hos børn og voksne.

Det fremgår af en ny plan som Sundhedstyrelsen har udarbejdet. Sundhedsstyrelsen vil som en del af den kommende specialeplan lukke det ene af de danske centre for nyretransplantationer. Og de er Odense det står forskud, skriver Dagens Medicin.

I efteråret kom det frem, at børne-nyretransplantationerne i Odense skulle stoppe. Men det kommer bag på Hans Dieperink, ledende overlæge på Nyremedicinsk afdeling, at Sundhedsstyrelsen nu vil lukke hele OUHs center for nyretransplantation.

- En ting er, at Sundhedsstyrelsen laver en procedurefejl ved ikke at sende lukning af hele centeret til høring, før de kaster denne bombe. Men det, der virkelig bekymrer mig, er, at der ingen faglige begrundelser er for at lukke det, hverken på børne- eller voksenområdet, Hans Dieperink til Dagens Medicin.

Ingen kommentar fra Sundheddsstyrelsen

Sundhedsstyrelsen ønsker i dag onsdag ikke overfor TV2/FYN at kommentere sagen. Styrelsen henviser til at der skal være et møde om sagen torsdag aften, og at de derfor ikke vil udtale sig om sagen før efter mødet.

Lukningen af centeret vil berøre omkring 20 medarbejdere, og uddannelsesforløb inden for den nefrologiske speciallægeuddannelse skal flyttes til Skejby eller Rigshospitalet.

I 2009 udførte OUH 52 nyretransplantationer.

Oversigt

    Oversigt