I det fynske folks tjeneste

Styrket indsats mod spiseforstyrrelser

Overlæge, ph.d., René Klinkby Støving, er tiltrådt en forskerstilling ved Center for Spiseforstyrrelser ved Odense Universitetshospital og Klinisk institut på Syddansk Universitet.

René Klinkby Støving skal styrke forskning i og behandling af spiseforstyrrelser.

Han skal være med til at styrke forskning og udvikling på området og højne indsatsen overfor de mest syge patienter.

Samtidig skal han opbygge en klinisk database med oplysninger om patienter på Center for Spiseforstyrrelser.

Altsammen for at bevare centrets status som nationalt center med international gennemslagskraft.

Den 49-årige René Klinkby Støving var med til at starte Center for Spiseforstyrrelser for 15 år siden. Siden har centret behandlet mere end 1000 patienter.