I det fynske folks tjeneste

Succes-år for T. Hansen

T. Hansen Gruppen fra Middelfart kom i 2014 ud med et overskud på mere end 80 millioner. Det viser virksomhedens årsregnskab ifølge fyens.dk.

T. Hansen Gruppen, der blandt andet sælger reservedele til biler og knallerter, kom ud af 2014 med et resultat på 80,5 millioner kroner efter skat.

Det er en forbedring på cirka 32 millioner kroner.

Samtidig har T. Hansen en omsætning på 900 millioner kroner - en forbedring på 100 millioner kroner sammenlignet med 2013.

T. Hansen peger selv på, at virksomheden har haft succes med løftet om, at kunden får levering til tiden - ellers er varen gratis.

Virksomheden forventer at nå en milliard i omsætning i 2015.

Ved du noget? Så send os et tip