I det fynske folks tjeneste

Succes: Biva-stifter tættere på milliardær-titel

Biva er i dag udelukkende en webbutik. Den tidligere ejer, Henry Johansen, solgte på toppen.

Man skal sælge på toppen og investere i ejendomme. Bivas tidligere ejer, Henry Johansen, kan efter nyt flot regnskab snart kalde sig milliardær.

Det går fremragende for Biva-kædens tidligere ejer, fynboen Henry Johansen.

Med det seneste regnskab i Boka Holding, der lever af ejendomsinvesteringer, er Henry Johansen et skridt tættere på milliarden - alene beregnet ud fra selskabernes egenkapital.

Hvad Henry Johansen personligt har på bankbogen er altså ikke med i regnestykket. 

Henry Johansen er oprindelig uddannet murermester og startede med garagesalg af møbler.

Siden blev hans møbelinteresse til den landsdækkende møbelkæde, Biva, som han solgte på toppen i 2006 til to kapitalfonde.

Salget indbragte ham og datteren 490 millioner kroner, men i 2013 gik kæden konkurs for at genopstå som webshop i 2014 under nye ejere men med samme navn. 

Ifølge det netop offentliggjorte regnskab fra Boka Holding blev overskuddet før skat i 2015/2016 på 66 millioner mod 73 millioner kroner i overskud året før. Det lidt dårligere resultat skyldes hovedsageligt værdireguleringer på ejendomme og finansielle forpligtelser.

Posterne gav et plus på 11 millioner kroner i 2014/2015, men et minus opå 18 millioner kroenr i det seneste regnskabsår.

Egenkapitalen i koncernselskabet er på 905 millioner kroner.

Selskabet har ejendomme for 870 millioner kroner spredt over mange forskellige geografiske placeringer i Danmark.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.