I det fynske folks tjeneste

Succes for fynsk golfpige

Succes på tourskolen sikrer golfpige fuldt kort på Europa Touren 2013

Succes på tourskole sikrer professionel fynsk golfpige fuldt kort på Europa Touren 2013.

Resultaterne i 2012 for Malene Jørgensen var ikke gode nok til, at der var adgang til alle turneringer på Ladies European Tour i 2013. Den 26-årige professionelle golfspiller fra Odense Eventyr Golf Klub er derfor rejst derfor til Marokko, hvor der blev spillet finale på tourskolen.

Med i alle turneringer på touren

Med en samlet score i -13 blev det til en slutplacering som nummer syv. Dermed forbedrede Malene sin kategori på turen fra 9A til 8A, og fra kun at have adgang til et begrænset antal turneringer vil Malene nu komme ind i alle turneringer på touren.

- Jeg synes, det har været en god uge med rigtig godt spil, og hvor jeg har følt, at spillet har været til mere, end det er blevet til. Jeg er klar til at give den gas i den kommende sæson, men lige nu ser jeg først og fremmest frem til at komme hjem og holde juleferie med familien, siger Malene Jørgensen.

Ved du noget? Så send os et tip