I det fynske folks tjeneste

Succes: Livet som fattig trækker

Svendborg Museum har for alvor fået fat i publikum. En opgørelse viser, at museet har haft en rekordfremgang. Det er især den gamle fattiggård, der trækker.

Sidste år fik museet besøg af 23.600 gæster, og det er en fremgang på hele 46% i forhold til 2013.

Det er især museets afdeling på den gamle fattiggård, Forsorgsmuseet, der har tiltrukket publikum.

Her har man satset på at sætte fortidens fattigdom i forhold til fattigdomsbegrebet i nutidens Danmark.

De besøgende kan selv prøve livet på fattiggården ved at slå skærver eller væve måtter.

Museumschefen glæder sig over fremgangen, som han mener skyldes museets satsning på en høj faglighed.

Ved du noget? Så send os et tip