Succes med dagsåbne kirker

Bed en bøn, tal med Gud eller tænd et lys - nu også i dagstimerne. Fynske kirker har stor succes med at holde åbent allerede fra den tidlige morgenstund. En af de kirker er Tanderup på Vestfyn.

-

Bed en bøn, tal med Gud eller tænd et lys - nu også i dagstimerne. Fynske kirker har stor succes med at holde åbent allerede fra den tidlige morgenstund. En af de kirker er Tanderup på Vestfyn.

- Kirken er jo i virkeligheden hele ugen. Ideen er at få folk til at møde deres Gud også i hverdagen og ikke kun om søndagen, fortæller sognepræst Egon Lausen.

Tanderup Kirke har haft dagsåbent i snart et år. Her kan alle komme og tænde et lys, lytte til musik og finde ro. Alt sammen noget der skal skabe basis for at føle sig hjemme.

- I stedet for at man kommer ind i en landsbykirke, der tit minder om en kælder og lugter som om, der bliver dyrket champignon, så prøver vi med lys og musik at skabe varme og ro, så man føler sig velkommen, siger Egon Lausen.

Til december åbner nabokirken i Kerte også for alle i dagstimerne.

 

 

 

Oversigt

    Oversigt