I det fynske folks tjeneste

Succes med indvandrere som iværksættere

Indvandrere har lige nu succes som iværksættere. Det er resultatet af en målrettet indsats med at få indvandrere igang som selvstændige.

01:55

Kim Thoa Koleilat har netop eget konditori

1 af 3

Det vælter ind med kunder i konditoriet Tusindfryd i Odense.Bag disken står Kim Thoa - direktør, konditor og ekspedient på samme tid. Hun kom til Danmark for 21 år siden. Hun har arbejdet på fabrik og er mor til seks børn. Men nu skulle det være.

- Det er min drøm at starte op selv, og nu var muligheden der. Men det er hårdt, når man skal møde klokken to eller fire om natten, siger iværksætter Kim Thoa Koleilat.

Nydanskere vil være iværksættere

Kim Thoa er en af de nye iværksættere, som Odense Kommune målrettet har satset på at få igang - med rådgivning fra Erhvervsservice Odense.

- Det er gået over al forventning. Iværksætteri er generelt faldende, men stigende blandt nydanskere, siger konsulent Rhida Schimi fra Erhvervsservice.

43 indvandrere deltog sidste år i et seminar - og hele 22 er nu startet som iværksættere. Tuam Pham åbnede med en reception i sidste uge.

- Nu prøver jeg som selvstændig. Jeg var arbejdsløs, og når jeg søgte job var det bare nej, nej og nej, fortæller Tuan Quoc Pham.
Tuam Pham har allerede netværket indenfor skønhedsbranchen og er sikker på at det kan bære igennem.

- Jeg har allerede fået mange kunder og mange bestillinger, siger han.

Familien bakker op

Finansiering er den største udfordring for en nystartet iværksætter. For Kim Thoa klarer hun og familien det som en fælles opgave - alle hjælper til.

- Vi knokler dag og nat, og det er svært at starte op, og hele familien må hjælpe til for at få det til at fungere. Men indtil nu er vi meget glade for resultaterne, siger Kim Thoa Koleilat.
 
Den 1.januar starter et nyt kusus for nydanske kvinder støttet af integrationsministeriet.