I det fynske folks tjeneste

Succes med is sprænger elnettet på Skarø

Skarø Is har så stor succes, at produktionen nu bliver flyttet til en stor hal på 300 kvadratmeter. Men før isproduktionen kan komme i gang er det nødvendigt at forbedre strømforholdene på øen.

Skarø Is har hidtil haft produktion i et lille baglokale. Men de sydfynske is sælger så fint, at produktionen tirsdag bliver flyttet til en tidligere lade på 300 kvadratmeter. Den nye produktionshal kommer til at ligge ved siden af virksomhedens iscafé på Skarø.

Isproduktionen bliver mangedoblet i den nye hal, og det kræver samtidig mere strøm. Derfor må Sydfyns Elforsyning tirsdag udskifte tranformatoren på øen til en kraftigere model.

Ved du noget? Så send os et tip