Succes for nyt center for voldtægtsofre

Et år efter åbningen af Center for voldtægtsofre, bliver centret betegnet som en nyskabende succes. Centret behandlede sidste år 43 kvinder, der havde været udsat for voldtægt.

-

Et år efter åbningen af Center for voldtægtsofre, bliver centret betegnet som en nyskabende succes. Centret behandlede sidste år 43 kvinder, der havde været udsat for voldtægt.


\"Centret er et veltilrettelagt, nyskabende og ikke mindst nødvendigt tilbud til voldtægtsofre\", hedder det i statusrapporten over centrets første leveår.  


Døgnåbent
Center for voldtægtsofre er åbent døgnet rundt for kvinder, der har været udsat for en voldtægt. Ved ankomsten til centret bliver kvinderne modtaget af specialuddannede sygeplejersker. Personalet hjælper blandt andet kvinderne med information om behandling og politianmeldelser. Derudover bliver kvinderne tilbudt overnatning og rent tøj.


Fælles holdning
\"Vi har fået etableret en fælles indsats til gavn for offeret - et godt tilbud, der alligevel ikke er kostbart for det offentlige. Og vi har slået bro mellem forskellige myndigheder, så vi har fået en fælles kultur og en fælles holdning til arbejdet\", siger formanden for styregruppen for Center for Voldtægtsofre, Inge Skov Andersen fra Odense Universitetshospital.


 

Oversigt

    Oversigt