Sukkerfabrik truet af lukning

Sukkerfabrikken i Assens truet af lukning. EU\'s forslag til sukkerreform kan betyde stop for sukkerroeavl i Jylland og på Fyn, mener Landbrugsraadet. Mellem 250 og 300 medarbejdere risikerer at miste arbejdet.

-

Hvis EU vedtager det nuværende forslag om en sukkerreform, vil det formentlig betyde lukning af sukkerfabrikken i Assens og stop for sukkerroeproduktion i Jylland og på Fyn, forudser Landbrugsraadets præsident, Peter Gæmelke.

- Det kan man lige så godt gøre sig klart fra starten. Det vil helt klart lukke et antal sukkerfabrikker i Europa, også i Danmark, siger Gæmelke og peger direkte på fabrikken i Assens.

Direktør Claus Bøgild fra Danisco bekræfter, at en af koncernens tre fabrikker i Danmark skal lukke. Men det er endnu for tidligt at sige hvilken, siger han til TV 2/Fyn.

Den overvejelse er i øvrigt op til ejeren, Danisco, understreger Gæmelke. En lukning i Assens vil påvirke jyske og fynske producenter, som udgør en cirka en tredjedel af Danmarks 5000 sukkerroeavlere. De to øvrige fabrikker ligger i Nakskov og Nykøbing Falster.  

Oversigt

    Oversigt