Han har før prøvet at stå ansigt til ansigt med et kæmpe rovdyr.
På en af hans tidligere ekspeditioner i Grønland kom en isbjørn tæt på. Uden at det kom til en farlig konfrontation.
- Isbjørne er meget nysgerrige. De kan godt komme tæt på. Men det er kun, når de er sultne, at de er farlige, fortæller eventyreren Erik B. Jørgensen.
Vi må ikke bære håndvåben. Vi kunne have fået tilladelse, hvis vi havde været en videnskabelig ekspedition
Fynboen, der har en karriere bag sig i både Livgarden, Sirius-patruljen og senest Jægerkorpset, er sammen med et andet tidligere medlem af Sirius-patruljen, Jesper Ganc-Petersen, på vej på en fire måneder lang ekspedition i Grønlands-fareren Knud Rasmussens fodspor på tværs af det nordøstlige Grønland.
Deroppe lever blandt andet isbjørnene.
For at være på den sikre side, har Erik B. Jørgensen og hans makker både en pumpgun - et flerskuds haglgevær - og en riffel med.
På den måde kan isbjørne både skræmmes væk. Og til nød aflives, hvis de beslutter sig for at angribe.
- Vi har også en signalpistol med. Den kan vi bruge til at oplyse området med. Men vi kan også skyde med kanonslag, så en isbjørn får klar besked om at gå sin vej, håber Erik B. Jørgensen.
Sirius-patruljen
Eventyrerne har begge tidligere været en del af Sirius-patruljen, der som en del af Forsvaret blandt andet har til opgave at gennemføre overvågning og suverænitetshævdelse i det ubeboede Nordøstgrønland.
Som militærmand måtte han derfor gå med pistol. Et våben, der både kan skræmme ved varselsskud, og som kan bruges som sidste udvej i nærkontakt med en isbjørn.
Sådan bliver det ikke denne gang.
- Vi må ikke bære håndvåben. Vi kunne have fået tilladelse, hvis vi havde været en videnskabelig ekspedition. Men det har jeg ikke arbejdet i. Vi skal nok klare os med det, vi har, slår Erik B. Jørgensen fast.
