I det fynske folks tjeneste

Sunde mænd for en million

Svendborg Kommune har netop modtaget 945.500 kroner til at få flere mænd til at deltage i de kommunale sundhedstilbud.

Svendborg Kommune har netop modtaget 945.500 kroner til at få flere mænd til at deltage i de kommunale sundhedstilbud.

Mænd bruger ikke de kommunale sundhedstilbud lige så meget som kvinder gør. Samtidig har mænd stor risiko for at blive syge på grund af deres livsstil.

Derfor vækker pengene glæde i kommunen.

- Vi har færre mænd end kvinder i vores tilbud til kronisk syge og til overvægtige. Det er derfor meget glædeligt, at vi har fået midler til at arbejde med, hvordan vi kan få fat i mændene. Vi håber at projektet også vil bidrage til, at flere mænd bliver opmærksomme på deres sundhed og trivsel, siger formand for Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Masoum Moradi, Rad.

Pengene til projektet kommer fra en satspulje fra Ministeriet for Ligestilling og Kirke. Projektet vil starte i 2014 og vil løbe over det næste 1 ½ år.

Læs mere på www.sundmand.dk

Fakta

Formålet med projektet er at kortlægge og analysere:
· Hvordan de kommunale sundhedstilbud kan appellere til mænd
· Hvilke tanker mænd har om sundhedstilbuddene
· Hvordan mænd kan rekrutteres til sundhedstilbuddene
 

Ved du noget? Så send os et tip