Sundere at være cyklist i Odense

Det er blevet sundere at være cyklist i Odense. Antallet af skadelige partikler er faldet med 20-30 procent, viser tal fra Danmarks Miljøundersøgelser.

Målestationen på Albanigade i Odense har registreret en fald i partikelmængden. Det betyder, at luften i Odense midby er blevet renere de senere år.

- Luftkvaliteten går den rigtige vej. Der er gjort meget ved de udledninger, der kommer fra trafikken. Det er jo dem, der betyder meget i denne her sammenhæng. Hvis vi kigger frem mod 2020, kan vi forvente, at vi kommer længere ned og får en generelt bedre luftkvalitet, siger sektionsleder Ole Hertel fra DMU til Politiken.

Den bedre luftkvalitet hænger blandet andet sammen med at der er blevet grebet ind over udstødningen fra busser og lastbiler, og den renere luft betyder, at riskoen for at få alvorlige sygdomme som følge
af luften i midtbyen daler.

- Vi regner med, at de dårligdomme, som vi tilskriver luftforurening, ville have været endnu værre med hensyn til hjertesygdom og lungesygdom og lungekræft, siger professor Steffen Loft fra Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet til avisen.

Tidligere estimerede forskerne, at omkring 3.400 danskere døde for tidligt hvert år på grund af partikelforurening.

Oversigt

    Oversigt