Supercomputer skal endelig problemknuse

SDUs supercomputer, der siden marts har stået klar til løse problemer for virksomheder rundt om i landet, skal nu endelig tages i brug.

Masser af virksomheder har meldt ind med problemstillinger, og mere end 110 studerende har skrevet sig op til at løse problemerne.

Det er blandt andet virksomheder, der vil have computeren og de studerende til at finde ud af, hvad der kunne være godt at lægge ud på de sociale medier.

Torsdag er sidste dag, virksomhederne kan indsende deres problemer, og i næste uge vil den første problem-workshop finde sted.

FAKTA

I marts satte SDU strøm til de hundredevis af kabler, der er tilsluttet Danmarks største computer - en såkaldt supercomputer, der er i stand til at finde frem til forskningsresultater, man ellers ikke ville have fundet.

Computeren har kostet 22 millioner kroner og er finansieret af Danish e-Infrastructure Cooperation, SDU, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet, og computeren står derfor til rådighed for forskere fra hele landet.

Oversigt

    Oversigt