I det fynske folks tjeneste

Supercomputer tog fejl - ingen hvid jul på Fyn

Der bliver ingen hvid jul på Fyn i 2018. Juleaftensdag bliver med sol og plusgrader. Juleaften bliver stjerneklar.

Hvid jul i Odense i 2009, hvor der lå flere centimeter sne over det meste af Fyn. Foto: Sune Jørgensen

En uge før jul - på et tidspunkt, hvor vejrudsigterne meldte om mildere vejr og plusgrader - var der alligevel sne og hvid jul på Fyn og flere andre steder i Danmark i en særlig prognose. 

 

Læs også Førende vejrprognose forudser sne på Fyn juleaften

 

Det var en prognose fra det fælleseuropæiske regnecenter for vejrprognoser i den britiske by Reading, der ligger vest for London, som forudså, at der på Fyn ville falde sne om eftermiddagen juleaften. Supercomputeren bag prognosen har ifølge TV 2 Vejret ry for at levere de bedste vejrudsigter i verden.

Den tog dog fejl.

Der er ikke udsigt til hvid jul på Fyn, må man endeligt konstatere på dagen, alle juleelskende danskere har ventet på. Tværtimod.

Stjerneklar juleaften

24. december bliver mest tør og i perioder med lidt eller nogen sol. Det meddeler Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.

Efter en juledagsmorgen med let frost flere steder stiger temperaturen i løbet af dagen til mellem to og fire graders varme.

 

01:03

Se julevejrudsigten fra TV 2 Vejret.  Video: TV 2 Vejret

Luk video

 

Vinden tiltager i løbet af dagen til en jævn og frisk vind fra nordvest. Juleaften bliver med klart vejr. Julenat bliver dog mere skyet og med endnu hårdere blæst.

Der har ikke været landsdækkende hvid jul siden 2010, hvor hele landet var dækket af sne. Det er klokken 16 juleaften, at det officielt afgøres, om der er hvid eller lokal jul. På Fyn bliver juleaften 2018 dog grøn.

 

TV 2 Vejret vurderer nul procent chance for hvid jul på Fyn.  Foto: TV 2 VEJRET