I det fynske folks tjeneste

Superfos-fabrik genopstår i Haarby

For over to år siden lukkede Superfos deres fabrik i Haarby - nu genopstår den. Den skal producere farmaceutisk emballage for Superfos Pharma. Det betyder omkring 50 nye arbejdspladser til Haarby.

-

For over to år siden lukkede Superfos deres fabrik i Haarby - nu genopstår den. Den skal producere farmaceutisk emballage for Superfos Pharma. Det betyder omkring 50 nye arbejdspladser til Haarby.

Byen blev ellers hårdt ramt i november 2002, da 130 ansatte mistede deres arbejde, da Superfos Packaging lukkede sin afdeling i Haarby. Dengang blev produktionen flyttet til Superfos\' andre afdelinger. Men nu overtager Superfos Pharma altså fabrikken.

- Med overtagelse af fabrikken i Haarby sikres Superfos Pharma nu den nødvendige kapacitet for de kommende års fortsatte vækst og kan samtidig styrke grundlaget for en mere optimal udnyttelse af produktionskapaciteten, så virksomheden kan vokse sammen med sine kunder, fortæller administrerende direktør Kim Andersen fra Superfos.

Fabrikken i Haarby udgør i alt 11.000 kvadratmeter, hvoraf ca. 3.000 er produktion og 6.500 kvadratmeter er lager.

- Superfos integrerer fabrikken i Haarby som en del af koncernens samlede produktionsplatform og investerer betydeligt i fabrikken. Investeringen understreger tilliden til at den flotte udvikling Superfos Pharma har gennemgået i de seneste år vil fortsætte, siger Kim Andersen.  

Det forventes at der bliver investeret cirka 30 millioner kroner i fabrikken.