I det fynske folks tjeneste

Supermarked i Odense får MobilePay

01:27

Kunder hos Føtex på Vesterbro i Odense kan fra i dag onsdag betale via MobilePay.

1 af 3

Kunder hos Føtex på Vesterbro i Odense kan fra i dag onsdag betale via MobilePay.

Dansk Supermarked har i første omgang testet MobilePay i Føtex i Storcenter Nord i Aarhus, men nu er yderligere fire butikker klar.

Udover Føtex i Odense bliver det Føtex Nordre Fasanvej på Frederiksberg, Føtex Slotsgade Aalborg City og Bilka Horsens som bliver de næste varehuse.

Ifølge Dansk Supermarkeds direktør for e-commerce & digital Kenneth Nielsen er de fire næste butikker, herunder Føtex i Odense, nøje udvalgt.

- Vi er nu klar til at tage næste skridt i planen mod at rulle mobilbetaling ud i alle vores butikker. De fire varehuse dækker store provinsbyer fordelt over hele landet og et varehus i midten af København. Det betyder, at vi får testet løsningen i de butikker, hvor der kommer mange forskellige typer kunder, som kan prøve teknologien af, siger Kenneth Nielsen.

Ved du noget? Så send os et tip