Supermarkeder i strid

Coop Danmark vil slæbe Assens Kommune i retten. Stridens kerne er REMA 1000, der er på vej til at overtage Brugsens gamle lokaler i Østergade.

Kræver halv million om måneden

Coop byggede for to år siden en Fakta og en Brugs ved havnen i Assens. Samtidig solgte de de gamle brugsbygninger i Østergade til et ejendomsselskab. Siden har der været helt tomt, og nu vil kommunen have gang i aktiviteterne igen.

- Vi vil gerne have liv i området, og vi vil gerne have butikker eller kontorer, fortæller Lars Kristian Pedersen, der er formand for Miljø- og Teknikudvalget i Assens.

Men da Coop Danmark solgte bygningerne lød en af betingelserne på, at der ikke måtte flytte en konkurrende dagligvareforretning ind. En klausul som Assens Kommune godkendte i sin tid.

Nu vil REMA 1000 gerne købe bygningerne og rykke ind. Derfor bliver Assens Kommune nu truet med en retssag og et erstatningskrav på 500.000 kr - om måneden.

Se meget mere om sagen i vores udsendelse klokken 19.30.

Vis stort kort

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt